Mine erfaringer med Wilk S4 450 HTD



Jeg købte campingvognen hos CaravanHuset i Kirke Hvalsø i januar 2005 - og fik den leveret d. 22. marts 2005
Fra første færd virkede vandhanen ikke - der kom næsten ikke noget koldt vand - det varme virkede fint.
Efter meget skriveri frem og tilbage fik jeg det svar fra Camper Fritid (Importøren) at hvis der over hovedet
kom vand ud af den virkede den hensigtsmæssigt!!! Men jeg har jo ikke lyst til at bruge hele ferien for at tappe
vand til en kande kaffe. Caravanhuset skiftede den til en der gav vand - men den skulle åbnes til fuld kraft
for det kolde før der kom noget varmt - og så var hele campingvognen oversprøjtet. Det syntes jeg ikke var
så smart når jeg skal hente vandet i en dunk - og bære spildevandet væk i en dunk.
Så fik jeg en tredje vandhane i - den virkede sådan la-la - men man kan lære at leve med meget, selvom det ikke
var det vi drømte om da vi købte vognen. Men allerede på den første tur begyndte vandhanen at "hænge i
grebet" således at den tændte for strømmen - dog uden at åbne for vandet. Vi stillede grebet i en bestemt stilling
- så gik det. Men pludselig en dag hvor vi havde forladt vognen startede pumpen. Jeg blev ringet op af en nabo på
campingpladsen som jeg fortalte hvad han skulle gøre. Da jeg aelv kom tilbage lød pumpen ikke så godt - men den
gav da vand. Jeg købte selv en vandhane som forhandleren satte i - men han ville ikke skifte pumpen - den fejlede
ikke noget - sagde han.
Nu har jeg selv skiftet pumpen - den gamle lignede en ballon - den har været lige ved at revne på grund af varme-
udviklingen når den står og pumper det samme vand hele tiden.

Lige fra den første tur sagde jeg til forhandleren at den manglede luft - det var som om campingvognen bremsede
når jeg skulle skifte gear. Forhandleren sagde at der var det luft i der skulle være! Jeg fik ham dog til at give
den lidt mere luft. Det var stadigvæk ikke tilfredsstillende.
Om foråret var vi en tur i Provence - Frankrig - hvor vi vel kørte 4000 km med campingvognen. Om efteråret kørte
vi en tur til det sydlige Norge - og efter ca. 1000 km's kørsel hørte jeg en knasende lyd fra det ene hjul på
campingvognen. Der gik ikke længe før end jeg var klar over at det var et leje der var gået.
Det blev værre og værre, så da vi kom hjem kørte jeg straks ned til forhandleren. Ganske rigtigt - lejet var gået.
Jeg fik det skiftet uden om kostninger! Men der blev ikke foretaget nogen undersøgelse af hvorfor lejet var
gået så hurtigt.
Efter endnu en tur til Provence var det ene dæk slidt totalt op - det andet var ikke ret meget mere værd!
Så skulle campingvognen til kontrol på et specialværksted - i Haderslev - men forhandleren havde ikke tid at
køre derover. Det tilbød jeg så selv at gøre - forhandleren ville afholde udgifterne.
Det viste sig at hjulene spidsede (toe-in) alt for meget - 6 mm på det ene hjul og 8 mm på det andet. Det blev rettet.
Da jeg kom tilbage til forhandleren havde han været i kontakt med importøren - de ville ikke dække. De sagde
at jeg havde kørt med for høj vægt - eller også havde jeg kørt i et hul!!!! Men det kommer hjulene jo ikke til
at spidse af - så kommer de til at skræve (toe-out). Jeg blev også beskyldt for at være fuld af løgn!!!
Jeg blev naturligvis noget stødt - og sagde at så skulle jeg bare vide hvad jeg skyldte - så betalte jeg
og kørte hjem.
Jeg har ikke været i forretningen siden - og agter ikke at komme der
Jeg prøvede også at skrive til Wilk i Tyskland - men de svarede igennem Camper Fritid - og efter noget skriveri
frem og tilbage fik jeg besked på at det var Al-Ko's problem og at jeg selv skulle kontakte Al-Ko! De kender åbenbart
heller ikke købeloven!

Der har været massevis af andre småproblemer:
Der sidder en lille rød og grøn knap til at vise om døren er låst.
Den grønne faldt meget hurtigt af - betyder det noget? spurgte de hos forhandleren. Man kan kun få en ny ved at
købe en ny dørlås!!!! Så skulle de have ofret for 5 øre lim og sat den ordentligt fast.
Der sidder en stang til at støtte fjernsynsskabet - den skruer sig løs - så falder hylden lidt ned, og så går
jalousiet ud af sporene og sætter sig fast.
Vandhanerne ryster løs når vi kører - de skal efterspændes med jævne mellemrum.
Man skulle ikke tro at Wilk har lavet campingvogne i mange, mange år.

Jeg kontaktede også FDM - juristen svarede at han havde talt med nogle "teknisk kyndige" - og at jeg jo skulle
huske på at campingvognen vejer op til 1300 kg - og at den kun har en aksel, så den er jo meget mere belastet
end en bil, og at det kan give meget store belastninger når man manøvrerer på en campingplads!!!! Gad vide om
nogen af dem har prøvet at køre på en almindelig landevej med fart på?
Jeg spurgte tilbage hvordan de forestillede sig at man kunne lave en 32 t lastbil - mon ikke akslerne bliver dimen-
sioneret efter belastningen?
Jeg er selv maskiningeniør med speciale i styrkeberegninger og dynamik - det havde jeg fortalt - så jeg synes ikke
at det var et svar jeg kunne bruge til noget som helst. Når et medlem kontakter FDM synes jeg at medlemmet skal
have et ordentligt svar - og ikke bare en søforklaring - søforklaringer får man nok af hos forhandlerne.


www.nyerup.dk